En del af dansk historie
| ca. 650 | Bygning af det ældste Danevirke – et forsvarsanlæg ved grænsen mellem Slesvig og Holsten – påbegyndes. |
|---|---|
| 811 | Ejderen som landegrænse mellem Danmark og Tyskland. |
| 826 | Den kristne missionær Ansgar kommer til Hedeby nær Slesvig. |
| 1386 | Det besluttes, at greven af Holsten også skal være hertug af Slesvig. |
| 1460 | Christian I. vælges i Ribe af det slesvig-holstenske ridderskab til hertug af Slesvig og greve af Holsten, og undertegner det såkaldte Ribe-brev, ifølge hvilket de to hertugdømmer ikke må skilles ad. |
| 1721 | Frederik IV. forener den gottorpske del af Slesvig med den kongelige del. |
| 1830 | Holsteneren Uwe Jens Lornsen kræver en slesvig-holstensk forfatning og hertugdømmernes delvise løsrivelse fra Danmark. |
| 1832 | Flensborgeren professor Christian Paulsen fremhæver Sønderjyllands forbindelse med Danmark. |
| 1848 | Provisorisk slesvig-holstensk regering. Treårskrigen. |
| 1863 | Ny forfatning for Danmark og Slesvig. |
| 1864 | Preussen og Østrig kræver forfatningen annulleret. Krig mod Danmark. Tilbagetoget fra Dannevirke. |
| 1866 | Krigen mellem Preussen og Østrig ender med Prager-freden med løfte om folkeafstemning i de nordlige dele af Slesvig. |
| 1867 | Dansk flertal i Flensborg ved valget til den nordtyske rigsdag. |
| 1869 | Flensborg Avis grundlægges. De preussiske myndigheder indleder skærpet kurs overfor danskheden (Köllerpolitikken). |
| 1920 | 10.2. afstemning i zone I (Nordslesvig) - 75.431 danske og 25.329 tyske stemmer. - 14.3. afstemning i zone II (Mellem-slesvig) - 51.700 tyske og 12.800 danske stemmer. |
| 1920 | Sydslesvigsk Forening og Dansk Skoleforening for Sydslesvig stiftes. |
| 1920 | ”I skal ikke blive glemt”, sagde den danske statsminister, Niels Neergaard til de skuffede sydslesvigere efter grænseafstemningen. |
| 1921 | Første danske årsmøder i Sydslesvig. |
| 1933 | Hitlers magtovertagelse og overgreb mod det danske mindretal. Slesvigske nazister fører kampagne for en grænserevision. |
| 1945 | Englænderne besætter Nordtyskland. |
| 1945 | Den danske regering erklærer: “Grænsen ligger fast”, efter at nationale kredse i Danmark har luftet visioner om at flytte den sydpå, medens Tyskland er i knæ. |
| 1946 | En provisorisk landdag for Slesvig-Holsten udnævnes i Kiel. |
| 1947 | Første valgte landdag med 6 danske repræsentanter. |
| 1948 | Mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, stiftes. |
| 1949 | Den tyske forbundsrepublik grundlægges. |
| 1949 | Kiel-erklæringen om mindretallets rettigheder. |
| 1949-53 | Dansk repræsentant i den tyske forbundsdag. |
| 1952 | Den danske lærer, Karl Otto Meyer får undervisningsforbud efter kritiske udtalelser om tysk genoprustning. Han anlægger sag og vinder den. |
| 1955 | Bonn-København-erklæringerne om begge mindretals rettigheder i Grænselandet. SSW befries for 5 %-spærregrænsen i den tyske valglov. |
| 2005 | 50-året for erklæringerne markeres stærkt fra dansk og tysk side. |
| 2008 | De danske skoler i Sydslesvig skrives ind i den slesvig-holstenske skolelov som ligeberettigede med de tyske folkeskoler. |
| 2010 | Folketinget vedtager en egentlig Sydslesvig-lov om dansk støtte til mindretallet. |
| 2010 | Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten offentliggør en spareplan, som vil betyde, at de danske skoler kun skal have 85 % af hvad de tyske får. |
syfo.de