Sydslesvigsk Forening e.V.

En del af dansk historie

ca. 650 Bygning af det ældste Danevirke – et forsvarsanlæg ved grænsen mellem Slesvig og Holsten – påbegyndes.
811 Ejderen som landegrænse mellem Danmark og Tyskland.
826 Den kristne missionær Ansgar kommer til Hedeby nær Slesvig.
1386 Det besluttes, at greven af Holsten også skal være hertug af Slesvig.
1460 Christian I. vælges i Ribe af det slesvig-holstenske ridderskab til hertug af Slesvig og greve af Holsten, og undertegner det såkaldte Ribe-brev, ifølge hvilket de to hertugdømmer ikke må skilles ad.
1721 Frederik IV. forener den gottorpske del af Slesvig med den kongelige del.
1830 Holsteneren Uwe Jens Lornsen kræver en slesvig-holstensk forfatning og hertugdømmernes delvise løsrivelse fra Danmark.
1832 Flensborgeren professor Christian Paulsen fremhæver Sønderjyllands forbindelse med Danmark.
1848 Provisorisk slesvig-holstensk regering. Treårskrigen.
1863 Ny forfatning for Danmark og Slesvig.
1864 Preussen og Østrig kræver forfatningen annulleret. Krig mod Danmark. Tilbagetoget fra Dannevirke.
1866 Krigen mellem Preussen og Østrig ender med Prager-freden med løfte om folkeafstemning i de nordlige dele af Slesvig.
1867 Dansk flertal i Flensborg ved valget til den nordtyske rigsdag.
1869 Flensborg Avis grundlægges. De preussiske myndigheder indleder skærpet kurs overfor danskheden (Köllerpolitikken).
1920 10.2. afstemning i zone I (Nordslesvig) - 75.431 danske og 25.329 tyske stemmer.
- 14.3. afstemning i zone II (Mellem-slesvig) - 51.700 tyske og 12.800 danske stemmer.
1920 Sydslesvigsk Forening og Dansk Skoleforening for Sydslesvig stiftes.
1920 ”I skal ikke blive glemt”, sagde den danske statsminister, Niels Neergaard til de skuffede sydslesvigere efter grænseafstemningen.
1921 Første danske årsmøder i Sydslesvig.
1933 Hitlers magtovertagelse og overgreb mod det danske mindretal. Slesvigske nazister fører kampagne for en grænserevision.
1945 Englænderne besætter Nordtyskland.
1945 Den danske regering erklærer: “Grænsen ligger fast”, efter at nationale kredse i Danmark har luftet visioner om at flytte den sydpå, medens Tyskland er i knæ.
1946 En provisorisk landdag for Slesvig-Holsten udnævnes i Kiel.
1947 Første valgte landdag med 6 danske repræsentanter.
1948 Mindretallets politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, stiftes.
1949 Den tyske forbundsrepublik grundlægges.
1949 Kiel-erklæringen om mindretallets rettigheder.
1949-53 Dansk repræsentant i den tyske forbundsdag.
1952 Den danske lærer, Karl Otto Meyer får undervisningsforbud efter kritiske udtalelser om tysk genoprustning. Han anlægger sag og vinder den.
1955 Bonn-København-erklæringerne om begge mindretals rettigheder i Grænselandet. SSW befries for 5 %-spærregrænsen i den tyske valglov.
2005 50-året for erklæringerne markeres stærkt fra dansk og tysk side.
2008 De danske skoler i Sydslesvig skrives ind i den slesvig-holstenske skolelov som ligeberettigede med de tyske folkeskoler.
2010 Folketinget vedtager en egentlig Sydslesvig-lov om dansk støtte til mindretallet.
2010 Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten offentliggør en spareplan, som vil betyde, at de danske skoler kun skal have 85 % af hvad de tyske får.

© 2012 - Sydslesvigsk Forening e.V. - Nordertraße 76, 24939 Flensborg, Tyskland - tlf. +49 461 144 08-0 - info@syfo.de